Inviter kunderne ind i butikken

Sep 1, 2017

Tag med på job hos tøjbutikken La Novia. Min opgave var at gøre området udenfor butikken mere spændende og indbydende. Mange butikker glemmer ofte hvor vigtigt ude området er, og at det er butikkens visitkort til at få kunderne ind i butikken.

Før - Butikkens facade var meget anonym, gadevarerne meget diskrete

Før - Facaden var ikke afgrænset og flød let sammen med nabobygning

Før - Ingen afgrænsning ud mod vej

Før - Anonym facade uden navn

Jeg foreslog, at der blev lavet en afgrænsning af facaden på begge sider, en plantekasse på den ene side, og et lille hegn på den anden side. En sort markise blev sat op, for at samle facaden, og give læ til gadevarer. Endvidere blev der indkøbt et par sorte parasoller, og lavet en stationær palle løsning til at præsentere varer på og give blikfang til butikken. Facaden blev nymalet, der kom logo på vinduerne og lavet et nyt skilt ved vejen. Masser af planter i krukker for at skabe miljø og hygge. Pludselig så alt meget mere indbydende ud !!!

Plantekasser til at afgrænse mod nabobygning

Sort hegn opsat for at skærme af mod vejen, og give læ for vinden

Der blev lavet en palleløsning som et podie foran butikken, samt et par sorte Hay stativer til gadevarer

Midtersektionen blev lavet med en pallehynde til siddeplads.

Pallerne giver utroligt meget udstillingsplads, og kan styles på utallige måder

En trellebænk blev brugt til lidt grønt

Logomåtte som løber foran butikken - "Det er her vi går ind i butikken..."

Så er der straks meget mere miljø foran butikken, det giver folk lyst til at stoppe op, se på varerne og gå ind i butikken.

Grønne planter og logo på vinduerne, samt webshop adresse....

Med få midler fik vi lavet lidt blikfang på gaden, fik indrammet facaden og fik lavet en sjov løsning til gadevarerne. Blot en af alle de sjove opgaver Il Gusto Styling har fingrene i i øjeblikket, er du blevet inspireret og trænger til kreativ sparring til din butik, så tøv ikke med at kontakte mig på tlf 20 83 98 83.

Kig forbi butikken La Novia i Gistrup, som forhandler mærker som Rue de Femmes, Nü Denmark, Caddis Fly, Denim Hunter og mange flere. I denne weekend holder butikken fødselsdag og giver 25% på hele butikken. Besøg webshoppen her www.lanoviashop.dk

Smil

Henriette Børresen

Jeg hedder Henriette Børresen, jeg er gift med Peter, og er mor til to teenagere Emil og Josefine.

Hvordan jeg selv bor….jo jeg bor i et hus vi selv tegnede og byggede for 15 år siden, stramt og minimalistisk, men tro mig der er lavet en del om igennem årene - jeg kan slet ikke lade være….
Læs mere her

Følg med på de sociale medier, hvor du som den første vil få besked om nye blogindlæg på siden.