Konfirmand inspiration
Mar 29, 2019
Jeg havde i samarbejde med livstilsbutikken By Schøn inviteret til konfirmand aften hvor, de kommende konfirmander kunne inspireres sammen med deres mor med alt indenfor tøj, hudpleje og make-up, og jeg gav gode ideer til pyntning af festbordene til den store dag.
Vi havde havde to totalt udsolgte arrangementer, og der var rigtig meget snak, grin og forventning i lokalet begge aftenener.






Jeg havde lavet tre prøve borde med forskellige temaer....Her er det DIVA bordet, hvor der er brugt guld, glimmer til menukort, guldbestik, kyskager, og små skumfidusser i en kuvertpose til gæsten. Jeg har brugt de populære Blogger blomster, de farvede brudeslør, og skønne ranunkler i forskellige vaser....samt 80´er servietten der er foldet som en blomst.


Næste bord der blev præsenteret var NATUR bordet....Er man ikke til alt det lyserøde og tøsede tema, kunne dette natur tema være et bud. Her er brugt en grå hør dug, her er brugt grene fra haven, strå fra naturen, skaller fra stranden....alt i alt et meget enkelt og lækkert look.


Sidste bord var CANDY bordet....Her er der brugt en gren fra haven, hvor der er sat reagensglasrør imellem grenene til pink blomster, så er der lavet kræmmerhuse med oasis i og en enkelt pink rose, som også stikkes ind imellem grenene. Nogle af kræmmerhusene sættes i høje glas, hvor de blot bliver endnu mere fremhævet. Nogle af kræmmerhusene er lavet som rigtig soft-ice, for at sikre os at isen ikke smelter, har vi snydt og lavet is af sammenpisket æggehvider med husblas i....det ser meget ægte ud. Ved kuverten er der også her lavet en pose med lidt sødt til gæsten, her pink lakridskonfekt.
Håber alle gæsterne begge aftenener fik inspiration, spørgelysten var stor, og der var mange spørgsmål til blogger blomster og kræmmerhuse....
Har du fået inspiration til at afholde et kunde arrangement i din butik, hvor du mangler kreativt input, så tøv ikke med at kontakte mig.
Smil


Henriette Børresen
Jeg hedder Henriette Børresen, jeg er æstetiker...elsker smukke ting, og mit hjerte banker for godt design.Hvordan jeg selv bor….jo lige nu bor jeg i et skønt gammelt rækkehus fra 50´erne med alle de gamle charmerende detaljer, tro mig der er lavet en del om - jeg kan slet ikke lade være….
Læs mere her